Lær fra de professionelle: 5 bud på kunstoplevelser i juli

08 jul 2022 · 3 min læsning · Dansk

Lær fra de professionelle: 5 bud på kunstoplevelser i juli

Anette Eriksen │ ARTXP Blogger & Art Ambassador

Sommeren er godt i gang og ARTXP har her i juli måned nogle helt unikke kunstoplevelser, hvor du har mulighed for at dykke ned i forskellige kreative sysler. Tag en ven med eller kom alene og mød andre kunstinteresserede. Se et udvalg af spændende workshops nedenfor.

Mal citroner med vandfarve

Melanie Larsen byder velkommen til denne workshop, hvor du lærer det basale inden for vandfarve teknikker.

Du lærer at træne øjet til, at kunne tegne et objekt, her i form af en citron, og dermed kan du også bruge teknikkerne til at tegne eller male andre frugter og grøntsager.

Workshoppen foregår på engelsk, og er både for begyndere og øvede. Alle materialer er til rådighed, men du er også meget velkommen til at medbringe egne materialer.

Læs mere om Melanie Larsen her. Kom og vær med lørdag d. 23. juli 2022. Se mere og tilmeld dig her: ARTXP | Learn to Create a Fun & Colorful Watercolor Lemon.

Fotografi: Cyantopi eller blåprint

Hvad er cyantopi eller blåprint? Cyantropi, eller blåprint, som det også kaldes, er en ældre fotografisk teknik,der stammer helt tilbage fra 1800 tallet. Det er en teknik, der bruger jernholdige kemikaler, sollys og vand til at fremkalde print i blåt. Fotograf Kathrine Thude guider dig gennem denne workshop, og du er velkommen til at tage børn fra 10 år med.

Læs mere om Kathrine Thude her. Workshoppen er søndag d. 10. og 24. juli 2022. Du kan tilmelde dig her: ARTXP | Cyanotype: Make Botanical Sun Prints.

Linoleumstryk

Kunstner Craig Martin Wood er vært for denne workshop med linoleumstryk. Prøv denne grafiske trykketeknik, der kan bruges til at lave tryk på alverdens ting f.eks. plakater og t-shirts.
I denne workshop er det tryk på papir, og du lærer alt fra at tegne dit foretrukne mønster, skære ud og anvende blæk.

Læs mere om Craig Martin Wood her. Linoleumstryk finder sted d. 19, 21, og 26. juli 2022: ARTXP | Linocut Print Workshop with Henry the Rabbit.

Colorflow Ink

Colorflow er en unik teknik, udviklet af Rita Howis, der underviser i denne workshop. Hun er inspireret af naturen og bruger denne teknik til at efterligne vores naturlige miljø.
I sin praksis arbejder hun med naturlige farver og sågar guld.

Læs mere om Rita Howis her. Workshoppen afholdes i et galleri i hjertet af København. Teknikken kan bruges af folk i alle aldre og ingen erfaring er nødvendig.

Kom og prøv colorflow lørdag d. 23. juli 2022: ARTXP | Create Unique Abstract Art.

Magisk landskab med akrylmaling

Drømmer du om at skabe et magisk univers i akrylmaling? Så er det denne workshop, du skal tilmelde dig!

Her guider Lula Moor, der har en passion for at male drømmende landskaber, dig gennem processen. Du lærer desuden de basale teknikker indenfor akrylmaling bl.a. hvordan man blander farver, skaber lys,skygge og teksturer.

Kom og deltag i denne 3 timer lange workshop, hvor du til sidst har fået skabt dit helt eget originale kunstværk.

Workshoppen er på engelsk, men Lula Moor taler derudover både spansk, italiensk og dansk på basis niveau. Læs mere om Lula, workshoppen, der finder sted onsdag den 27. juli 2022, og tilmeld dig her: ARTXP | Create a Dreamy Landscape Painting with Acrylics.

Bliv en Hosting Artist idag

Del din kunst med verden og få en stabil indkomst samtidig